onsdag den 16. februar 2011

Sømods bolcher

Så har jeg fundet et nyt produkt her inde på nettet: Sømods bolcher fra den gamle fabrik. Disse bolcher kan spises med god samvittighed da de ikke indeholder tilsat sukker eller sødemiddel men et fiberprodukt kaldet Actiligt (også kendt fra Schulstads levebrød) som søder bolcherne naturligt. Spisning af disse bolcher har flere sunde egenskaber udover at de kun indeholder under halvt så mange kalorier som sukker ( 2kcal/100gram), under 2% fedt og min 8% kostfibre. Bolcherne er ikke tilsat sødestoffer af nogen art og indeholder kun tilsat naturfarve og naturlig smag. Bolcherne koster pr. 100gram 29,50 ja det er dyrt men jeg nøjes med at spise max 3-5 stykker om dagen og så spiser jeg heller ikke andet af det søde i hverdagen. Jeg syntes når man tænker på hvor meget sundere de er i forhold til andet slik så er de alle pengene værd og de smager godt :-) Som skrevet så kan jeg varmt anbefale bolcherne men gå ind og læs mere på Sømods bolcher de står under sukkerfri bolcher.

onsdag den 9. februar 2011

Hjælp hvor bliver energien af ?

Nu har jeg trænet efter bogen: Træn selv af Ann Goodsell og er ca halvvejs i forløbet. Træningen foregår over 40 uger og bliver gradvis hårdere og stiller større og større krav til muskelstyrken i takt med at kroppen bliver stærkere. Muskelstyrken er blevet størere men min energi den leder jeg stadig efter. Jeg er kronisk træt og syntes jeg gør alt for at få mere energi, jeg træner, spiser forholdsvis sundt og går i seng til en fornuftig tid, måske er det heller ikke så mærkeligt at jeg er træt med et 48 timers job, hus, børn osv. Tror efterhånden kun at der er en ting der kan hjælpe og det er foråret, foråret slår ALDRIG fejl. smiler. Elsker foråret, det er ganske enkelt efter min mening den bedste tid på året, både fordi foråret svigter aldrig, som sommeren kan gøre, og fordi alt springer ud også menneskerne og samtidig går man og glæder sig til den kommende sommer, kan næsten ikke vente :-)