torsdag den 14. oktober 2010

Hula hop ringe med vægt.

Mit sidste nye indkøb af træningsudstyr er en hula hop ring med 1,7kg vægt og 2 mindre ringe til at træne arme og skuldre. Efter at have prøvet hula hop ringen til maven i et par dage har jeg fået et stort blåt mærke på min mave. Det er ekstremt hårdt de første dage og derfor må man heller ikke bruge den mere end nogle minutter de første par gange men allerede på dag 4 stod jeg og hula hoppede i 10 min uden at det gjorde ondt. At hula hoppe med ringe der er vægt i er slet ikke det samme som de plastikringe man kan købe i legetøjsbutikkerne. De ringe med vægt i er meget nemmere at holde i gang men det kræver naturligvis lidt øvelse. Ringene til armene er der ikke vægt i og det er også godt det samme da det ser lettere ud end det er. Jeg kan godt mærke at mine arme er den del af min krop der træger allermest til at blive trænet op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar